0
Skip to Content
Your Site Title
Your Site Title
Coming Soon
Your Site Title
Your Site Title
Coming Soon
Coming Soon

Hvad Anette gør – og hvordan hun arbejder

Hvad ønsker Anette at give sine klienter?
Anette hjælper mennesker med at finde mod og ro – i kombination. Hun ser ro som fundamentet, der gør mod muligt. Roen trænes gennem kroppen, modet gennem handling. Hun lærer sine klienter konkrete teknikker og skaber trygge rum, hvor de kan afprøve nye kommunikations adfærdsmønstre i praksis. Anette er en coachende træner, der hjælper mennesker med at navigere i et større adfærdsrepertoire.

Hvorfor arbejder Anette med stemme- og performance-træning?
Fordi performance ikke handler om at “komme af med nerverne” – men om at lære at forvalte sin energi. Når du kan regulere din tilstand, kan du træde ind i den zone, hvor nærvær og gennemslagskraft opstår.

Anette viser, hvordan kroppen ofte er et uudnyttet instrument, der – sammen med stemmen – kan styrke både dit udtryk og din kontakt med andre. Hun arbejder med det potentiale, der ligger i bevidst brug af krop, stemme og energi for at løfte din performance, din kommunikation og dine relationer.

Hvad driver Anette?
Anette er på konstant “menneske-safari”. Hun er nysgerrig på, hvordan man kan være menneske på utallige måder – og lærer af hver enkelt, hun arbejder med. For hende er arbejdet en del af hendes tilgang til livet og ønsket om evig læring.

Hvad kendetegner en god performer ifølge Anette?
En god performer balancerer det levende og dynamiske med det strukturerede og præcise. Mange hælder for meget til den ene eller den anden side – Anette hjælper den enkelte med at finde en personlig stil som indeholder begge dele, men som stadig er præget af den enkeltes ståsted, præferencer og kompetencer.

Hvor henter Anette sin inspiration?
Overalt. Særligt i mødet med mennesker og i faglitteratur om mennesker. Hun nørder mennesket som organisme i bred forstand, fra biologisk væsen til psykologiske og organisatoriske dynamikker.  

Anette er i øjeblikket i gang med at videreuddanne sig og læser psykologi på Københavns Universitet.

Hvad gør stemmen unik ifølge Anette?
Stemmen bærer og repræsenterer både kroppen og livet, den kommer fra. Ingen andre har præcis din krop – eller din historie. Det gør din stemme til noget helt særligt. Når kroppen er afspændt, og stemmen får lov at resonere bedst muligt, opstår der noget unikt: en lyd, der ikke bare formidler ord, men erfaring, tilstedeværelse og din personlige karakter.

Hvordan arbejder Anette med grupper vs. individer? I grupper fokuserer Anette på den fælles dynamik og det kollektive “instrument”. De fundamentale færdigheder og god feedback kultur. I individuelle forløb arbejder hun med finjustering – og tilpasser sin metode til den enkeltes behov og mål.

📈 Hvordan måler Anette udvikling hos sine klienter?
Hun lytter, observerer og mærker forandringer i både adfærd og stemme. En konkret indikator er, når stemmen har en “indre brummen” – en fysisk fornemmelse i kroppen som også kan høres af den trænede lytter. Det er tegn på, at instrumentet er centreret og kalibreret. Denne “indre brummen” er nødvendig for at fremstå troværdig, naturlig og tillidsfuld.

Hvad betyder autenticitet i ledelse for Anette? For Anette handler autenticitet ikke bare om at “være sig selv” – men om at være ægte og troværdig i den rolle, man indtager i en given kontekst. Autenticitet er evnen til at fremstå ærligt og menneskeligt – også når man tilpasser sig forskellige situationer. Vi opfører os naturligt forskelligt, alt efter om vi deltager i et strategisk møde eller slapper af derhjemme med Netflix. Anette hjælper ledere med at afstemme deres adfærd med deres intentioner, så de signaler, de sender, understøtter deres budskab og lederrolle. En rolle er nemlig ikke mindre autentisk, fordi den er bevidst – så længe den er ærligt båret og rummer menneskelighed.

Hvordan navigerer Anette i kulturelle forskelle?
Anette har mange års erfaring fra internationale miljøer og et skarpt blik for de kulturelle nuancer i kommunikation. Med sikker hånd hjælper hun sine klienter med at afkode og navigere mellem forskellige udtryksformer – så de bevarer både tydelighed og autenticitet i den internationale kontekst.

🎭 Hvilke erfaringer fra kunstnerlivet bringer Anette ind i sit arbejde?
Anette oplever, at kunstnere ofte er vant til at arbejde med samspillet mellem det indre liv og det ydre udtryk – en bevidsthed, der for mange ledere og medarbejdere stadig er ukendt terræn. Hun ser dog ikke dette som en mangel, men som en uudforsket mulighed. Det overrasker og begejstrer hende, hvor meget der forandres, når mennesker uden kunstnerisk baggrund begynder at få adgang til denne dimension – og opdager, hvordan den styrker både troværdighed, gennemslagskraft, relationer og troen på egne evner. Og ikke mindst: hvordan den åbner for flow – en tilstand, hvor man både er fokuseret og fri, og hvor udtryk og nærvær begynder at hænge naturligt sammen.

“Flow” concept af Mihaly Csikszentmihalyi


Hvilket behov dækker Anettes træning?
Hun hjælper mennesker med at navigere i kompleks kommunikation og samarbejde. Hendes træning styrker evnen til at afkode, vælge og justere både verbal og nonverbal adfærd.

Hvad gør Anette unik som træner?
Anette arbejder med et skarpt fokus på teknik og anvendelige færdigheder, altid tilpasset den enkeltes behov, kontekst og læringsstil. Med en international baggrund, bred vidensbase og en solid forståelse for kulturelle forskelle bringer hun en sjælden spændvidde ind i sit arbejde. Hendes særlige styrke er den integrerede tilgang, hvor performance og stemme ikke behandles adskilt, men ses som ét samlet udtryk – forankret i både krop, kommunikation og tilstedeværelse

Kontakt

info@voiceperformancecollective.com

+45 70 60 35 61